Anbefalingen af aktien i Rockwool er fredag blevet sænket til negative "underperform" fra "neutral" af finanshuset BNP Paribas Exane.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Kursmålet for aktien skæres sideløbende med 4 pct. til 1730 kr. fra førhen 1795 kr. af analytiker George Speak. Det nye kursmål indikerer da også et negativt potentiale på 9 pct. i forhold til lukkekursen fredag i 1899,50 kr.
Læs også: Guldprisen buldrer op
Der er registreret 20 finanshuses anbefalinger af aktien i Rockwool, ifølge Bloomberg News. Heraf er 11 positive, syv er neutrale, og to er negative.
Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 1999 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på 5 pct.
Aktien i Rockwool er i 2023 steget med 16 pct., men med 11 pct. den seneste uge alene.
Læs også: Finanshus forventer at børsfesten fortsætter her i 2024
Læs også: Tegnene er der, advarer børshus - det forventer de, der vil ske med renten i 2024
.\\˙ MarketWire