Investorer hælder Vestas-aktier i porteføljen mandag formiddag.

Ser man på, hvad analytikerne i de store finanshuse mener om aktien i den danske vindmølleproducent, så ser de for sig, at Vestas-aktien skal højere op efter et blændende kursridt.

Vestas-aktien er steget mere end 48 pct. i løbet af de seneste 12 måneder, men aktien kan stige 13 pct., vurderer analytikerne, viser tal fra finanstjenesten Bloomberg.

Der er lige nu 33 analytikere, der følger Vestas tæt. Af dem anbefaler hele 22 analytikere, at man køber aktien på det nuværende niveau. 

8 analytikere anbefaler, at man afventer udviklingen, inden du trykker på handelsknappen. 3 analytikere mener, at udsigterne er så dårlige for aktien, at du bør sælge den.