Henter kommentarer

Finansiel efterårsstorm sænker hele Europa


Selv om vejret herhjemme byder på høj sol og ingen vind, raser den finansielle storm udfortrødent videre på de finansielle markeder.

I løbet af torsdagen er uvejret taget til, og det betyder, at de europæiske aktier får tæsk torsdag middag. Markederne er røde over hele linjen. Særligt Danmark er hårdt er ramt - det vender vi tilbage til.

C25-indekset er nede med 2,3 pct. Euro Stoxx 50, som er et indeks over 50 store europæiske virksomheder, er nede med 1,4 pct.

Læs også: Derfor dykker dansk gigant

Årsagen ligger primært i frygten for de stigende renter, lyder det fra aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.

»Det er stadig efterveerne på de kommentarer, der er kommet fra Fed og ECB i weekenden. Det bliver mere og mere synligt, at centralbankerne er villige til at acceptere økonomisk tilbageslag for at bringe inflationen ned igen. Det skal investorerne lige vende sig til,« siger han til Euroinvestor.

»Fordi det betyder højere renter i længere tid end man ellers havde regnet med. Og fordi det også vil betyde flere nedjusteringer fra selskaberne over den næste periode i takt med, at tingene bremser op.«

Årsagen til, at det går hårdere ud over de danske aktier er, at vi er en lille økonomi med vores egen valuta samt med relativ lille likviditet og et dyrt aktiemarked. Dermed gør det mere ondt, forklarer han.

Læs også: Gigantinvestor satser massivt på dansk taberaktie

Læs også: Strejke rammer stort europæisk flyselskab