Fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank er nu godkendt af Finanstilsynet.

Det fremgår af en børsmeddelelse fra Sydbank.

Samtlige betingelser for fusionens gennemførelse er nu opfyldt, og denne vil blive registreret hos erhvervsstyrelsen den 8. december, skriver banken.

Aktieombytningen mellem de tre banker forventes at blive gennemført den 12. december.

I forbindelse med fusionen vil aktionærer i Arbejdernes Landsbanks nemlig modtage aktier i AL Sydbank i bytteforholdet 62,47:1, således at 62,47 aktier á nominelt DKK 1 ombyttes til 1 aktie á nominelt DKK 10.

Minoritetsaktionærerne i Vestjysk Bank modtager aktier i AL Sydbank i bytteforholdet 100,52:1, samt et kontant beløb på DKK 1,78 pr. Vestjysk Bank-aktie, svarende til en 34,23 pct. præmie til Vestjysk Banks volumenvægtet aktiekurs den 24. oktober 2025.

Læs også: Aktien kaldes 'en investors drøm': Tror den kan stige over 400 pct.

Læs også: Strateg fremhæver vild udvikling hos danske kæmper: »Det havde de færreste, nok INGEN, nogensinde forestillet sig«

Millionærklubben

Højt at flyve, dybt at falde, men når det kommer til aktiemarkedet, ved ingen som bekendt med sikkerhed, hvor længe flyveturen varer, og om der overhovedet er mere luft til at bringe fartøjet endnu højere op. Millionærklubben ser på dagens åbningsniveauer og debatterer, om opturen synger på sidste vers eller stadig er fuld af liv. I studiet svarer HC Andersen Capitals aktiechef, Michael Friis Jørgensen, og Svenssen & Tudborgs chefanalytiker, Lau Svenssen, desuden på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne Gantzel