Europæiske husholdninger bruger flere penge end nogensinde før på el og naturgas.
Priserne har vokset sig til en rekordhøj pris, selvom regeringer over hele kontinentet har brugt milliarder i forsøget på at beskytte deres borgere fra energikrisen, skriver Bloomberg News.
Den gennemsnitlige gaspris på tværs af EU og Storbritannien var næsten 18 cent per kilowatt-time i oktober, svarende til 1,34 kr. Det er det dobbelte af prisen i samme måned sidste år.
Elprisen hos husholdninger er steget med 67 pct., så en kilowatt-time i gennemsnit koster 36 cent nu, svarende til 2,68 kr.
Læs også: Danske Bank: Du skal huske at ændre din portefølje
Det sker på trods, af at regeringer i EU har brugt 550 mia. euros, svarende til 4093 mia. kr., over det seneste år på at kompensere og beskytte husholdninger samt virksomheder fra de stigende energipriser.
Uden denne økonomiske hjælp havde prisen nok været endnu højere, understreger administrerende direktør for den finske energi-konsulentvirksomhed VaasaETT, Philip Lewis.
Det milde vejr der ramte Europa i oktober var en lettelse for både borgere og regeringer, da færre mennesker deraf behøvede at tænde for varmen. Dog vil kulden ramme, når Europa kommer længere ind i vinteren, og priserne vil så stige yderligere, når borgere tænder for varmen.
»Hvis krisen kommer til at vare et helt år mere, eller mere end et år, vil udgifterne for disse regeringer blive enorme,« siger Philip Lewis og tilføjer:
»I sidste ende vil forbrugere glemme, at disse priser ikke er normale priser. De vil tage dem som den nye norm, og så vil det blive umuligt at fjerne denne økonomiske hjælp igen.«
Læs også: Storbank risikerer at skulle betale milliarder i forbrugersager
Læs også: Novo køber egne aktier for 3,6 mia. kr.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner