FLSmidth har fået et solidt afsæt til 2027.

Det vurderer investeringsstrateg Jacob Pedersen fra Middelfart Sparekasse, efter FLSmidth - der har specialiseret sig i udstyr til mineindustrien - har præsenteret investorerne for et overraskende godt regnskab.

Mineselskaberne nøjes ikke længere bare med at snakke om at investere – det kan nu ses sort på hvidt i ordrebøgerne, forklarer Jacob Pedersen. Især kobber og guld fylder godt op og udgør to tredjedele af de nye ordrer, samtidig med at FLSmidths produktforretning endelig er tæt på at give overskud igen efter flere års oprydning.

Der er dog et skår i glæden, understreger han.

Serviceafdelingen, som ellers er selskabets største og mest indbringende forretningsben, oplever et fald i nye ordrer.

Forventningerne til året bliver ganske vist løftet en smule i bunden, men det er for ham at se ikke nok til for alvor at imponere. Alligevel slår regnskabet én ting fast, mener han:

Mineselskaberne har for alvor åbnet for tegnebogen igen.

Læs også: Siemens Energy ser markant vækst frem mod 2030: Sender milliarder tilbage til aktionærerne

Læs også: Industrikæmpen FLSmidth overgår forventningerne i tredje kvartal - justerer forventningerne til året

Millionærklubben Eksklusiv: Hvor meget kan markedet skælve uden helt at falde sammen?
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Globale aktier har generelt givet flotte afkast til investorerne i 2026, men i løbet af året har det flere gange været, som om udviklingen er sket på et særdeles vakkelvornt fundament.
Globale supermagter synes at bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, og der er – som altid – en vis usikkerhed ved at bevæge sig tæt på rekordhøje aktiekurser i et miljø præget af investorernes forkærlighed for AI- og techrelaterede aktier.
Millionærklubben retter fokus mod markedets modstandsdygtighed og debatterer denne aften, om pilen pt. peger op eller ned for aktier, og om AI-motoren, der indtil videre har trukket så flot, er ved at løbe tør for benzin.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.