Henter kommentarer

FLSmidth røber tal for 2022 og overrasker positivt


FLSmidth lander med omsætning som forventet

Det viser friske tal i en pressemeddelelse fra FLSmidth, som ellers først kommer med deres endelig årsregnskab i februar. Den tidlige afsløring kommer i sammenhæng med, at den danske mine- og cementkoncern holder kapitalmarkedsdag onsdag.

De nye tal viser, at C25-selskabet i fjerde kvartal af 2022 omsatte for 6,5 mia. kr., og årets samlede omsætning lander derfor på 21,8 mia. kr. Dermed lander omsætningen i den høje ende af selskabets forventninger for året, der lød på en omsætning mellem 21 og 22 mia. kr.

Læs også: Efter vild udvikling: Tesla brager op

Omsætningen i 2022 overrasker dermed også analytikerne positivt, der havde estimeret en omsætning på 21,2 mia. kr.

I blandt de friske tal kan man også læse, at deres EBITA-margin for 2022 lander på 4,3 pct., hvilket også overgår forventningerne på 4 pct.

FLS løfter også sløret for deres forventninger til 2023. Her forventer de en omsætning på mellem 23 og 24,5 mia. kr. Derudover regner de med en EBITA-margin på mellem 4 og 5 pct.

FLSmidths endelige årsregnskab lander den 22. februar.

Læs også: Største flugt i 17 år: Milliardforvaltere dropper amerikanske aktier

Læs også: Anonyme kilder: Centralbank overvejer mindre renteløft