Henter kommentarer

Flyselskaber straffet - får kæmpebøde for 'urimelige' bagagegebyrer

Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Rejsende har ofte oplevet overraskende tillægsgebyrer, når de flyver med lavprisselskaber som Ryanair og EasyJet.

Nu slår Spanien ned på disse praksisser og udsteder kæmpebøder til flykæmperne for blandt andet gebyrer på håndbagage og mangelfuld prisinformation, som har skabt frustration blandt passagererne, skriver CNBC.

Spanien har pålagt fem lavprisselskaber bøder på i alt 1,34 mia. kr. for 'urimelige praksisser.' Ryanair står for størstedelen af bøden med 804 mio. kr., mens Vueling og EasyJet er blevet tildelt henholdsvis 292 mi. kr. og 216 mio. kr. i bøder. Norwegian og Volotea er også blevet ramt med sanktioner på over 7,5 mio. kr. hver.

Ifølge det spanske forbrugerministerium skal selskaberne stoppe deres praksis med at opkræve ekstra betaling for håndbagage og pladser tæt på ledsagende rejsende. Derudover kritiseres flyselskaberne for høje gebyrer for at udskrive billetter, uklar prisinformation og manglende mulighed for kontantbetaling i spanske lufthavne.

Spanien’s luftfartsforening, ALA, planlægger at appellere bøderne og kalder dem 'ulovlige' og i strid med EU-lovgivning. Ryanair har ligeledes meddelt, at de straks vil anfægte bøden, og EasyJet har betegnet sanktionerne som "skandaløse."

Bøderne kommer samtidig med, at lavprisselskaber står overfor udfordringer som stigende brændstofpriser og forsinkelser i flyleverancer, hvilket lægger yderligere pres på deres økonomi. Branchen forventer dog fortsat vækst på grund af efterspørgslen efter billigere rejsemuligheder.