De amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA), har torsdag nedlagt et flyveforbud mod Virgin Galactic, indtil en undersøgelse har klarlagt, om en ruteafvigelse fra selskabets rumskib tilbage i juli udgjorde en fare for den offentlige sikkerhed.

Det skriver Bloomberg News.

Spaceshiptwo, som rumfartøjet hedder, fløj den 11. juli uden for det område, det havde tilladelse til. Spaceshiptwo, der havde hovedaktionær og grundlægger i Virgin Galactic, den kendte britiske milliardær Richard Branson, om bord, landede dog sikkert.

»Virgin Galactic må ikke igen flyve Spaceshiptwo-fartøjet, før FAA har godkendt den endelige undersøgelsesrapport af fejlen eller fastslår, at udfordringerne relateret til fejlen ikke påvirker den offentlige sikkerhed, lyder det i en melding fra FAA.

Aktien i Virgin galactic falder torsdag med 2,9 pct. til 26,03 dollar, men den var tidligere i minus med hele 7,2 pct. i 24,85 dollar.

Læs også: Kendt socialt medie går på børsen

Læs også: Boom afløst af massiv nedtur - 75 mia. dollar forsvundet som dug for solen

/ritzau/FINANS