Forbrugere siger nej til forbrugsaktier


Hvad er ligheden mellem LVMH, Nike, Pernod-Ricard, Pepsi, McDonald’s og mange andre forbrugsgode aktier?
Jo umiddelbart ikke ret meget, men de har dog noget til fælles, og investeringsmæssigt er det ikke godt.
Mange år med skuffende afkast
Der er få fællesnævnere mellem ovenstående forbrugsgode aktier. Men en ting binder dem sammen på den ufede måde. Investorerne mangler ikke kun afkast. Det er værre end det.
De har fået gedigne kursklø ikke kun det sidste, men de sidste år, og flere af dem er blevet halveret fra toppen eller det som er endnu værre.
Indtjeningsnedtur
En betydelig fællesnævner er at kursfald er selvforskyldt, drevet af skuffende resultater. Det er Nike blandt andet et godt eller dårligt eksempel på.
De har stået stille og ikke fornyet sig, mens verden gør det modsatte. Forbrugsvanerne er ændret i Kina, og mere end 30 pct af det salg har de mistet. For LVMH har Kina også været en faktor, men også andre ting har spillet ind.
En kort overgang var LVMH Europas mest værdifulde selskab (sammen med Novo og SAP i øvrigt), men set fra aktiemarkedet er det længe siden.
Vælg din referenceperiode med omhu
Kursfaldene har været betydelige. Man skal altid være lidt påpasselige med sin referenceperiode.
Hvis man måler i forhold til en top, som ikke nødvendigvis var retvisende for det langsigtede billede, kan en nedtur være naturlig men også se mere dramatisk ud end den er. Og det er netop en væsentlig faktor bag ved nedturen.
I årene op til Covid og yderligere 1 år efter steg aktierne ganske meget. Nedturen kan derfor set i et langsigtet perspektiv se mere dramatisk ud end den er.
Nedtursårsager
Årsagerne til de faldende aktiekurser kan være mange:
● Stigende obligationsrenter presser boligejere.
● Stigende inflation og i det hele taget temaet om de stigende priser er og været mere aktuel end tidligere
● Ændrede forbrugsvaner i det hele taget.
● Private labels kan spille en stigende rolle
● Måske spiller et “forbrugsfatigue” også ind. Stigende velstand betyder stigende
forbrug, men der er formentlig en overgrænse for, hvor mange nye ting vi køber.
● Miljøbevidsthed kan have gjort en forskel,
● Geopolitik i verdens brændpunkter siden Ruslands aggression mod Ukraine
Negativ indtjeningsrevision presser prisfastsættelse
Lavere indtjeningsvækst og ditto indtjening er på aktiemarkedet en meget betydelig faktor.
Den pris som investorerne er villige til at betale, falder ubønhørligt når resultaterne er skuffende. Kombinationen med dårligere resultater og lavere multiple er en betydelig kraft.
Globale investorer køber få aktier i USA
De sidste 3-4 år har det globale investeringstema været koncentreret om primært 2 forhold. Mange penge er søgt mod USA i et sådant omfang, at 2⁄3 af en global portefølje markedværdivægtet skal anbringes i USA og dollar for at være neutral. Og den andel skal, igen for ikke at tage stilling til den enkelte aktie, stort set kun anbringes i Techselskaber.
Det er en medforklarende faktor til nedturen for i det mindste udvalgte aktier. Aktieinvestorer griber ikke kun nuet men sender også flere penge mod momentum. Der hvor andre investerer. Det forstærker tendensen og polariseringen.
Comeback kræver bedre resultater
Hvis selskaberne igen skal blive til gode og meget bedre investeringer er der mange faktorer i spil. Den væsentligste er dog at forudsætningerne for indtjeningsvækst bliver bedre og kommer tilbage.
Det er det som selskaberne selv skal blive bedre til. Det kræver at forbrugerne har pengene og er villige til at bruge dem på det. Aktuelt ser det ikke sådan ud.
Denne kommentar er skrevet af Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.
Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.