Det er ikke tid til at flygte ud af markedet.
Sådan lyder meldingen fra cheføkonom i Forbrugerådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, i mandagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben.
»Jeg synes ikke, man skal løbe skrigende væk fra markedet, bare fordi det går ned for en stund. Det kommer temmelig sikkert op igen. Det er i hvert fald det, vi har set, når vi kigger tilbage i verdenshistorien,« siger Morten Bruun Pedersen i Millionærklubben.
Læs også: Rygter om Tesla-opkøb sendte aktie mod himlen
Cheføkonomen mener, at hvis man kan holde ud at se kurserne falde, er det bedst at holde ved.
»Men skal jo ikke gå ud og sælge på bunden. Det har vi set nogle, der gør. Hvis man slet ikke kan sove om natten, må man tage det tab, men hvis man kan holde det nogenlunde ud, så synes jeg ikke, man skal lade sit humør svinge med aktiekurserne,« siger Morten Bruun Pedersen.
Efter nogle gode år på markedet bød 2022 på et mere udfordrende år med brede kursfald, inflation og krig i Ukraine. Det brede amerikanske S&P 500-indeks faldt med over 19 pct. i 2022, hvilket er det største fald siden 2008.
Læs også: Jyske Bank hæver anbefaling: Køb denne C25-aktie
Læs også: Dansk aktie er verdens billigste – milliardforvalter køber op


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner