Henter kommentarer

Forsker om Novos guldæg: 'Dagens nyheder varsler et muligt paradigmeskifte'


Et muligt paradigmeskifte.

Det er, hvad vi måske står over for, lyder det fra Dr. Mikhail Kosiborod, ledende undersøgelsesforsker og kardiolog. 

Det konstaterer han i kommentar til, at Novo Nordisk har fremlagt friske forskningsresultater fra medicinalmastodontens fase 3-studie, der er relateret til en bestemt type hjertesvigt. 

Semaglutid mindsker ifølge Novo Nordisk hjertesvigt-relaterede symptomer for voksne med hjertefejl med såkaldt bevaret udstødningsfraktion også omtalt som 'HFpEF'.

Medicinalmastodontens middel semaglutid har flere gange tiltrukket sig opmærksomhed inden for diabtes- og fedmeområdet.

Læs også: Novos milliardudbytte svækker den danske krone

»Som klinikere har vi begrænsede behandlingsmuligheder at tilbyde vores patienter, der lever med HFpEF og fedme. Alligevel er dette en tilstand, der alvorligt påvirker patienternes daglige oplevelse på grund af invaliderende symptomer og funktionelle begrænsninger,« siger Dr. Mikhail Kosiborod, ledende undersøgelsesforsker og kardiolog ved Saint Luke's Mid America Heart Institute i Kansas City i USA. 

Læs også: Novo Nordisk har svært ved at følge med efterspørgsel på Wegovy i Tyskland

»Dagens nyheder varsler et muligt grundlæggende paradigmeskifte i, hvordan kardiologer nærmer sig HFpEF hos mennesker med fedme. Det er glædeligt at kunne dele vigtig evidens, der har potentiale til at ændre den fremtidige kliniske håndtering af denne sårbare patientpopulation.«

Det ændrer dog ikke på, at Novo Nordisk-aktien fredag formiddag stadig er i rødt med et fald på minus 1,3 pct.

Der er ifølge Novo Nordisk 64 mio. mennesker, der lever med hjertesvigt på verdensplan. 

HFpEF udgør den mest almindelige form for hjertesvigt, der omfatter omkring halvdelen af alle tilfælde, oplyser Novo Nordisk.

Det hører med til billedet, at 80 pct. af mennesker med HFpEF også lever med overvægt eller fedme.