Den svenske forsvarsgigant Saab har sikret sig en stor millionordre fra det svenske forsvar, til en værdi af cirka 830 mio. kr.

Ordren er dog ikke nok til at sende aktien i grønt terræn tirsdag. Her falder aktien med 1,8 pct. tirsdag middag. 

Aftalen omfatter levering af avancerede sensorer samt kommando- og kontrolsystemer til landbaseret luftværn, som skal styrke de svenske hærbrigader.

Leverancerne vil finde sted i perioden 2029-2030.

Efter en markant aktieoptur i starten af 2026 har Saab-aktien korrigeret og handler nu på omtrent samme niveau som ved årets begyndelse.