Forsvarskæmpe skudt ned
Investorerne er langtfra tilfredse med torsdagens regnskab fra Kongsberg Gruppen, der skuffer på en række tal.
Aktien bliver sendt ned med næsten 14 pct. i skrivende stund.
Det norske våbenselskab Kongsberg Gruppen, der er blevet ganske populær blandt danske investorer de seneste år, lander en omsætning på 13,3 mia. norske kr., hvor analytikerne havde ventet 14,7 mia. norske kr.
Indtjeningsmarginen (EBITDA), der viser hvor meget omsætning, der bliver til indtjening, lander på 15,2 pct. mod de ventede knap 18 pct. ifølge Bloomberg-estimater.
I forbindelse med regnskabet melder Kongsberg også, at man vil lave en særskilt børsnotering af sin marine-division, så man har våbenafdelingen i ét selskab og marine-divisionen i et andet.
Koncernchef Geir Håøy vil træde tilbage, når opsplitningen er fuldført, forventeligt i april, bemærker E24.
Kongsberg-aktien er oppe med 15 pct. i 2025, men er steget med næsten 300 pct. de seneste tre år.


Genialt: Det her kort skal du have

Stor guide: 57 geniale gaver





















