Fortinet-aktien står til at stige markant efter markant opjustering og overraskende gode kvartalsresultater


Aktien i cybersikkerhedsfirmaet Fortinet oplevede en markant stigning på op mod 10 pct. i formarkedet torsdag, efter selskabet præsenterede et stærkt regnskab for andet kvartal og opjusterede sine forventninger til hele året.
Fortinet overgik analytikernes estimater for både overskud og omsætning i kvartalet, hvilket har affødt positive reaktioner fra markedet, skriver Bloomberg News.
Flere analysehuse har bemærket den stærke præstation. Hos Citi er analytikerne særligt positive over selskabets evne til at levere på forventningerne.
»Med et solidt resultat, der overgår forventningerne, og en opjustering, som stadig indikerer forsigtighed i andet halvår, er der simpelthen intet at udsætte på,« lyder det fra Citi.
I andet kvartal leverede Fortinet en justeret EPS på 90 cent, hvor analytikerne blot havde forventet 75 cent. Justeret EPS er virksomhedens overskud per aktie, justeret for særlige poster for at give et klarere billede af den underliggende drift.
Fortinet omsætning, også kaldet toplinjen, nåede 2,05 mia. dollar, et godt stykke over de forventede 1,88 mia. dollar.
Billings, som er den samlede værdi af fakturerede beløb til kunder, der inkluderer både omsætning, der anerkendes med det samme, og udskudt omsætning (betalinger for fremtidige ydelser), landede på 2,37 mia. dollar mod forventet 2,13 mia. dollar.
Fortinet regner nu med at sælge for endnu mere end først antaget. De forventer et samlet salg på 8,02 til 8,18 mia. dollar i år mod tidligere 7,71 til 7,87 milliarder.
Samtidig forventer de også et større overskud: Fortinet forventer, at indtjeningen pr. aktie stiger til mellem 3,41 og 3,47 dollar, hvor selskabet før regnede med 3,16 dollar.
Selvom de fleste analytikere er positive, bemærker JPMorgan, der anbefaler investorer at sælge Fortinet-aktien, hvis de har den, at »firewall-styrken drev 2. kvartalsresultaterne langt over forventningerne, men holdbarheden af væksten forbliver et problem, da selskabet ventes at skulle opveje høje vækstrater næste år.«