Det har været en svær tid for en dansk forvalter.
Investeringsfonden Mediuminvest fokuserer på europæiske small- og mid-cap aktier, men det har været et kedeligt år for fonden og dens kunder.
I de første otte måneder af 2024 har afkastet hos fonden været -17 pct., mens deres benchmark, altså det afkast forvalterne stiler efter, har lydt på 10 pct.
»Det er klart, at vores kunder synes, at det var noget sjovere, da vi lå langt foran, men de tager det overraskende pænt,« siger Thomas Tang, der er partner og porteføljeforvalter hos fonden i dagens udgave af Millionærklubben og tilføjer:
»Vi har været gode til at kommunikere, hvorfor vi stadig tror på det, og hvad der er sket.«
Du kan høre mere om, hvad der er gået galt for investeringsfonden 15 minutter inde i dagens udgave af Millionærklubben. Lyt på Apple Podcasts, Spotify eller tryk play herunder.
Læs også: Chefstrateg spår vild aktiefest: Så meget kan aktierne stige i 2025

