Henter kommentarer

Forvalter om folkeaktie: 'Den passer ind i alle porteføljer'


Forvalter Thorleif Jackson holder meget øje med Novo Nordisk, der er en af de tre største positioner i Jackson FamilieInvest.

Han blev ikke skræmt af fredagens kursfald til Novo Nordisk. Det fortæller han i mandagens udgave af Millionærklubben.

Her skuffede en af tre potentielle lægemidler kaldet monlunabant, som den danske gigant fik gennem opkøbet af Inversago Pharmaceuticals, fortæller Thorleif Jackson og tilføjer: 

»Det kan godt være, at den har skuffet lidt, men så er der to andre tilbage.«

Novo Nordisk er det seneste år steget med 33,5 pct., og det har bragt selskabet op blandt de mest værdifulde i verdenen, og det er helt på sin plads, vurderer Thorleif Jackson:

»Novo Nordisk er et af de bedste selskaber, som vi har i hele verden. Den passer naturligt ind i alle porteføljer – især danskeres.«

Den danske folkeakties pris er også fulgt med begejstringen, og i skrivende stund står en Novo Nordisk-aktie i omkring 857 kr.

»De fortjener en høj kurs. Hvis der er nogen, som fortjener en høj kurs, så er det Novo Nordisk,« lyder det fra forvalteren.

Du kan høre meget mere om, hvad der rører på sig i aktieverdenen i dagens udgave af Millionærklubben. Lyt på Apple Podcasts, Spotify eller tryk play herunder.

Omny Studio Clip

Giver lavere renter finansaktierne med- eller modvind?

Læs mere: 

Læs mere: