Et helt særligt tema blandt de europæiske aktier er der store muligheder i.
Sådan lyder det fra administrerende direktør Thomas Juul-Larsen fra den danske formueforvalter Mermaid Asset Management i mandagens udgave af Euroinvestors podcast, Millionærklubben.
Direktøren fortæller, at elektrificering er i en voldsom udvikling.
»Der er en stor infrastruktur udbygning i Europa, som skal sikre vores uafhængighed. Det skaber et enormt pres på de sektorer, og her leder vi efter stærke selskaber,« siger han.
I denne sammenhæng fremhæver Thomas Juul-Larsen det svenske elektricitetsselskab ABB, som forvalteren selv har i porteføljen.
»Denne trend fortsætter med at blive understøttet,« forklarer han.
Hos Mermaid Asset Management har man valgt at undervægte amerikanske aktier, og dermed have færre amerikanske aktier i porteføljen, end aktierne fylder i det generelle aktiemarkedet. I stedet har forvalteret sat flere midler i europæiske aktier, som har klaret det særdeles godt det seneste år set med danske investors øjne.
Hør hele mandagens afsnit i afspilleren herunder – eller hvor du normalt lytter til podcast:


