Elon Musk har trukket sit købstilbud tilbage på Twitter, og det vil være en helt naturligt, hvis aktien i det sociale medie dykker med 10-15 pct. indenfor de kommende uger.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen.
For mens det teknologitunge Nasdaq-indeks er styrtet ned med 25 pct. siden årsskiftet, så har Twitter smyget sig udenom den helt store nedtur og er bakket med 14 pct.
Læs også: Danske Bank nedjusterer: 'Skidt for tilliden'
Men den forskel kan Twitter nu indhente, efter rigmanden Elon Musk har smidt håndklædet i ringen og ikke længere vil købe det sociale medie.
»Det vil være naturligt, hvis Twitter skal indhente nedad den kursudvikling, som indekset har haft og måske endda i en overgangsperiode lidt mere. Der er stor kortsigtet usikkerhed,« mener Per Hansen.
I skrivende stund har investorerne sendt Twitter-aktien ned med 4,8 pct. i eftermarkedet. Kursen har derfor udsigt til at dykke ned på 35,04 dollar.
Læs også: Advarer om alvorlige sårbarheder i krypto
Aktiekursen har været oppe og røre 53,85 dollar, da opkøbet virkede mest realistisk.
Elon Musk offentliggjorde tidligere i år, at han havde købt knap ti procent af aktierne i Twitter. Senere bebudede han så, at han ville købe alle aktierne i mediet.
Den aftale har dog siden været på usikker grund, da Elon Musk mener, at Twitter har langt flere falske brugere, end mediet selv hævder. Og fredag kom det så frem, at Elon Musk ikke vil købe Twitter alligevel.
Dog kan rigmanden risikere at betale en bøde på 1 mia. dollar som følge af, at handlen ikke går igennem. Det er en form for »break up-fee«, som Twitters ledelse og rigmanden er blevet enige om i sin tid.
Men faktisk spår Per Hansen, at Elon Musk kan ende med at skulle betale 2-3 mia. dollar for den forliste handel.
»Penge er en formildende omstændighed ikke mindst i USA og i forbindelse med virksomhedshandler. To parter kan altid aftale sig ud af uenigheder, og Elon Musk kan blive presset til at fastholde aftalen, eller betale en kompensation på mere end 1 mia. USD. Beløbet skal være stort nok til at Twitter kan overbevise sine investorer om, at det er stort nok. Elon Musk og hans ego skal trods alt kunne leve med det. Et beløb på 2-3 mia. USD vil i den henseende i det mindste kunne være et forhandlingsgrundlag,« vurderer Per Hansen.
Læs også: Storbank sælger ud af aktier
Læs også: Se listen: Her er de mest populære aktier i Finland


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner