Henter kommentarer

Fra vild nedtur til børsfest - det kan forklare, hvorfor Vestas-kursen er steget så kraftig


Spekulanter, der har satset på en nedtur for Vestas-aktien, kan have bidraget til børsfesten hos vindmøllegiganten.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar onsdag morgen. Vestas-aktien er braget i vejret, efter stormagten Rusland har invaderet Ukraine. Det har gjort den danske vindmølleproducent til en af de helt store vindere på aktiemarkedet de seneste uger, da investorer har sendt aktien op i troen på, at opgøret med Rusland vil sætte fart på den grønne omstilling.

Læs også: Lars Tvede har fået russisk lussing: 'Vi ville have haft en gigantisk profit i år'

Siden den 24. februar, hvor Rusland i de tidlige morgentimer begyndte sin invasion af Ukraine, er vindmølleaktien steget 55 pct. Shortere kan have spillet en betydelig rolle her, vurderer investeringsøkonomen.

»For Vestas og investorerne var 2021 noget nær en katastrofe med flere negative indtjeningsmæssige præciseringer og en aktiekurs i næsten frit fald. Det har givetvis fået flere udenlandske investorer til at sælge sig kort i aktien. Inddækning af netop disse positioner, kan have bidraget til den meget stærke kursudvikling de seneste 2 uger,« forklarer Per Hansen.

Læs også: To amerikanske læskedrikkæmper i drastisk beslutning

Læs også: Guldet fortsætter himmelfærd