Aktierne i det franske IT-selskab Atos styrtdykker tirsdag med omkring 12 pct. efter annonceringen af en redningsaftale.
Men aftalen, der skal sikre selskabets overlevelse, vil omvendt resultere i en massiv udvanding af de nuværende aktionærer. Det er den foreløbige kulmination på børsmareridtet om Atos-aktien, der er faldet med uhyggelige 93 pct. over de seneste 12 måneder.
Den dramatiske udvikling understreger, hvor alvorlige økonomiske problemer, at Atos befinder sig i.
Atos har valgt et forslag fra den store aktionær David Layani, hvis IT-firma Onepoint ejer omkring 11 pct. af Atos' aktiekapital og stemmerettigheder. Den skræmmende udvikling betyder, at de nuværende aktionærer vil eje mindre end 0,1 pct. af aktiekapitalen, når aftalen er gennemført.
Redningsaftalen skal styrke Atos' kapitalstruktur og give selskabet tilstrækkelig finansiel likviditet til at overleve. Aftalen har opbakning fra mange af Atos' finansielle kreditorer, hvilket øger tilliden til en endelig finansiel restruktureringsaftale.
Atos har kæmpet med stigende gæld, som ved udgangen af første kvartal var på 3,9 milliarder euro.
Aftalen, som forventes at være på plads i juli, inkluderer samarbejdspartnere som Butler Industries, Econocom og en række af Atos' finansielle kreditorer.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner