Det danske it-selskab NNIT kom torsdag aften med friske tal for andet kvartal af 2026.

Her kunne selskabet fremvise en omsætning i perioden på 441,6 mio. kr., hvor analytikerne havde forventet 437 mio. kr., ifølge estimater fra Bloomberg.

På bundlinjen leverede NNIT et underskud på 21,1 mio. kr. Det er en del lavere end analytikernes forventning om et overskud på 14,9 mio. kr.

Af regnsakbet fremgår det, at NNIT fastholder sine forventninger til 2026. Her venter selskabet en et-cifret negativ omsætningsvækst i konstante valutaer og en EBIT-margin uden specielle poster på 4-5 pct. samt specielle poster under sidste års niveau på 83 mio. kr.

Til regnskabet lyder det fra topchef Claus Rydkjær:

- Vi bevæger os nu ind i den næste fase og lancerer et program, der har til formål at transformere virksomhedens resultater og genoprette en bæredygtig og lønsom vækst. Parallelt hermed er vi ved at definere NNIT’s fremtidige strategiske retning, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt, tilføjer han.

NNIT-aktien har haft det hårdt siden årets start, hvor aktien er faldet med knap 20 pct.