Frontline med bedste kvartalsresultat nogensinde og udbytte til aktionærerne


Fredag morgen er det norske tankrederi Frontline kommet med regnskab for andet kvartal af 2026, selvom det første var vantet på mandag.
Rederiet kan i regnskabet løfte sløret for det bedste kvartalsoverskud nogensinde på 659,2 mio. dollar.
Det var også en del bedre end ventet af analytikerne, som havde forudset et resultat på 615,9 mio. dollar, ifølge estimater fra Bloomberg.
Af regnskabet fremgår det også, at der er udbytte på vej til aktionærerne i Frontline på 2,61 dollar per aktie for andet kvartal.
Til regnskabet lyder det fra topchef Lars H. Barstad:
»Andet kvartal af 2026 fortsatte med at være præget af usikkerhed. Hele energikomplekset er udfordret, hvilket skaber ineffektiviteter, der understøtter udnyttelsen af tankskibe.«
»I øjeblikket er det svært at se det endelige udfald af den igangværende konflikt i Mellemøsten, men vores overbevisning om dens langsigtede virkninger ligger fast. Energiforsyningssikkerhed vil i stigende grad dominere strategiske beslutninger og ændre handelsruter. Samtidig bør behovet for at genopbygge olielagre skabe en betydelig medvind for tankskibe,« tilføjer han.
Siden årsskiftet er Frontline-aktien steget med over 83 pct.