Går du glip af 1 million kroner? Så meget kan omkostninger æde af dit afkast

B.T. og landets bedste eksperter giver konkrete, gratis råd til alle, der gerne vil træffe bedre økonomiske valg i deres liv.
I seneste afsnit af podcasten Spar Kassen, der handlede om omkostninger på investeringer, lød det blandt andet fra Forbrugerrådet Tænks cheføkonom Morten Bruun Pedersen:
»Hvis vi kigger på en investering på 500.000 kr., hvor du har nogle af de billigste omkostninger på 0,2 pct. i årlige samlede omkostninger, og sammenligner med den samme investering med årlige omkostninger på 1,5 pct., som det typisk er i bankerne. Over 30 år vil du med de høje omkostninger gå glip af omkring 1 mio. kr.«
»Det er den her renters rente-effekt, som virkelig får power på og gør, at du kommer til at betale kassen ved at investere til nogle dyre omkostninger,« tilføjer han.
Morten Bruun Pedersen henviser også til nogle beregninger fra Penge- og Pensionspanelet under Finanstilsynet:
»De har lavet nogle beregninger, der viser, at hvis du tager hele opsparingsforløbet med en pensionsordning, hvor du indbetaler i mange år, når du er på arbejdsmarkedet, og du også nedsparer efter du er gået på pension. Hvis omkostningerne i dette tilfælde bare bliver én procent højere, så skal du være på arbejdsmarkedet i hele fire år mere, for at få det samme udbetalt, når du går på pension.«
Hør mere om, hvor meget du kan spare ved at skære på dine investeringsomkostninger omkring 11 minutter inde i afsnittet.
Læs også: Dansk handelsplatform lancerer nyt produkt: 'Det er røvfedt'
Læs også: Investeringsstrateg opfordrer til at rykke rundt: 'Det koster afkast'


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner