Henter kommentarer

Gamestop-aktien i vildt fald siden toppen


Gamestop-aktien fortsætter sin nedtur efter den i slutningen af januar eksploderede i luften.

Aktien er nede med 90 pct. siden toppen, hvor den blev handlet op i kurs 483 dollar. Det viser data fra Bloomberg.

Aktien har været en af de mest omtalte i 2021, efter en række private investorer i fællesskab investerede i aktien. Den massive interesse for aktien tvang hedgefonden Melvin Capital i knæ, da den havde shortet GameStop-aktien.

Når man shorter en aktie, spekulerer man i, at aktiekursen falder. Hvis aktien stiger, taber man penge, og det var det der skete for den amerikanske kapitalfond.

Aktien åbnede tirsdag på Wallstreet i kurs 50,77. I skrivende stund befinder aktien sig i kurs 49,37, og ifølge Bloomberg lyder den aktuelle markedsværdi på omkring 20 mia. kr.

Læs også: Den her hedgefond scorer kassen på krigen om Gamestop

Læs også: GameStop-aktien falder 10 pct ved åbning