En gammel dansk kending vil tilbage på børsen.
Topchefen Jørn Larsen håber, at han kan være med til at sikre, at it-selskabet Trifork bliver børsnoteret inden sommer. Det skriver Børsen om selskabet, der var børsnoteret fra 2007-2014. Selskabet har specialiseret sig i at optimere forretningskritiske IT-systemer, introducere ny teknologi og rådgive om it-løsninger.
»Det er vores ønske, men det er ikke noget, vi udelukkende selv har kontrol over. Vi arbejder hårdt på det, det må man sige, og vi vil gerne have det til at ske så hurtigt, som det overhovedet er praktisk muligt. Men vi skal også sørge for, at der er et marked, og at der også er nogle interesserede investorer,« siger Jørn Larsen til Børsen.
Trifork blev stiftet i 1996 af den nuværende koncerndirektør Jørn Larsen, og er nu til stede i flere end 10 lande i Europa og Nordamerika.
Koncernen har flere end 700 medarbejdere, der er fokuseret på tre forretningsområder: Digital Sundhed, FinTech og Smart Buildings.
Baseret på megatrends har Trifork valgt at fokusere på tre områder, der hver understøtter de tre førnævnte forretningsområder: Det drejer sig om 'Cloud Operations', internetsikkerhed og det, som selskabet selv beskriver som 'Smart Enterprise'
Læs også: It-gigant er den største udbytteaktie
Læs også: Store selskaber tager risikoen i stedet for dyre forsikringer




















