Henter kommentarer

Garvet investor har en helt særlig AI-aktiefavorit, som er eksploderet det seneste år


Når man snakker om det store boom af AI-aktier på aktiemarkedet de seneste år kan man ikke lade være med at nævne chipdesigneren Nvidia - men der er faktisk en aktie, der har klaret sig endnu bedre.

Og som den garvede investor Louis Navellier, der er formand og stifter af kapitalforvalter Navellier & Associates, har et godt øje til. Det skriver CNBC.

Det er it-selskabet Super Micro Computer, der laver AI-systemer og servere til grafikbehandlingsenheder.

Aktien eksploderede med mere end  960 pct. sidste år, og det er en stigning, som er fortsat i år, hvor aktien er steget med over 200 pct. siden årsskiftet. 

Louis Navellier har haft aktien i over to år, og han siger til CNBC, at Super Micro er 'hotter' end Nvidia

»Og grunden til, at den er 'hotter', er, at de steg mere – de slog deres forventninger. Og de er ikke i S&P 500 endnu. De bliver nok tilføjet,« uddyber han.

Og ifølge ham er det ikke for sent for investorer at komme ind i aktien. Den garvede investor peger på, at hvis man vil med på AI-bølgen, skal man fokusere på hardware fremfor software - og i det område er der kun to dominerende selskaber ifølge ham: Nvidia og Super Micro Computer.

Læs også: Bitcoin rammer højeste niveau siden 2021 

Læs også: Strateg ser fire interessante investeringsmuligheder lige nu