I en opsigtsvækkende udmelding, fortæller Steen Jakobsen, at han kun har en amerikansk aktie i sin portefølje, og det er endda i et canadisk selskab.
Den garvede investor og tidligere cheføkonom hos Saxo Bank ser nemlig størst potentiale i Europa, og han er især glad for et land.
»Jeg har kun en amerikansk aktie, og det er atom-aktien Cameco, ellers har jeg kun europæiske aktier,« siger Steen Jakobsen i torsdagens udgave af Millionærklubben.
Investoren ligger sine penge i temaer som forsyning, våben og elektrificering.
Inden for de forskellige temaer finder man følgende aktier, når man kigger på MSCI-indeks inden for hver sektor.
I MSCI Europe Utilities finder man aktier som spanske Iberdrola, britiske National Grid og italienske ENEL, mens man inden for elektrificering kan finde selskaber som danske NKT.
Inden for våbensektoren finder man i MSCI Europe Aerospace and Defence-indekset aktier som Airbus, Safran og Rheinmetall.
Steen Jakobsen er dog også meget glad for Sverige, som han investerer i med en meget lang horisont.
»Sverige har løsningen på alle de problemer, som du skal bruge løsninger på i Europa. Hver eneste selskab i Sverige er en del af løsningen på det europæiske problem.«
Her kan man finde selskaber som musiktjenesten Spotify, bilproducenten Volvo og industrikæmpen Atlas Copco, når man kigger på MSCI Sweden Index.
Du kan høre meget mere om Steen Jakobsen investeringsstrategi 35 minutter inde i torsdagens episode af Millionærklubben.
Læs også: Cheføkonom: 'Tusindårsbegivenhed' indtruffet på markedet for boliglån
Læs også: Amerikansk skokæmpe står til at eksplodere med 70 pct.
Millionærklubben Eksklusiv: Verdenshandlen skælver – kan de globale forsyningskæder holde?
Efter indsættelsen af en ny, amerikansk administration tidligere på året, synes intet helt at være, som det plejer. Heller ikke i transportsektoren, hvor det finmaskede net af globale forsyningskæder i den grad udfordres og knap nok er til at kende. Men hvad betyder det igangværende opbrud for shipping- og logistikselskaberne kloden rundt, og hvilke vidtgrenede følgeeffekter får det, når det ikke længere er så simpelt for verdens virksomheder at flytte varer fra A til B?
Alt det og meget mere undersøger Millionærklubben den 21. maj ved dette Eksklusiv-arrangement, der naturligvis også kommer omkring relevante investeringsmuligheder set i lyset af de – måske – helt nye tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Peter Sand, chefanalytiker hos Xeneta,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


