Garvet investor om voldsomme kursfald: 'Jeg ser tiden lidt an'

Er der muligheder i korrektionerne på aktiemarkedet, som får investorernes formuer til at fordufte?
Det kan der være, men man skal passe på med at gøre for meget ud af støjen på den korte bane, sådan lyder vurderingen fra Peter Garnry, der er fast finanskommentator i Millionærklubben.
Finansmarkederne i dag er præget af computerhandler og teknologistrukturer, som gør, at bølgeskvulpene på aktiemarkedet er blevet voldsommere, siger han i tirsdagens udgave af Millionærklubben:
»Markedet er mere voldsomt, når vi har en ændring i forventningsdannelsen. Når vi får de her bevægelser, så kan det virke voldsomt – især hvis man er ny investor på markedet.«
Til de nye investorer minder han dog om, at det er meget normalt, at aktiemarkedet tager sig nogle dukkerter.
»De her 10 pct. korrektioner kommer relativt ofte. Det er bare en naturlig del af markedet,« siger den garvede investor.
I tider støj anbefaler han, at man som investor skal zoome lidt ud fra på den korte bane og minde sig selv om, hvorfor man er på aktiemarkedet.
Selv har den garvede investor ikke udnyttet de store kursfald, og han ser »tiden lidt an.«
Du kan høre meget mere om Peter Garnrys syn på aktiemarkedet 10 minutter inde i dagens udgave af Millionærklubben.
Læs også: Udbytte på vej fra dansk folkeaktie
Læs også: Højere inflation og lavere vækst: OECD ændrer syn på USA efter Trumps handelskrig
AI-investering – fuld fart frem eller sat på pause?
Onsdag den 26. marts byder Millionærklubben igen indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Her zoomer vi ind på kunstig intelligens som ét af de seneste års helt store investeringstemaer, undersøger om det fortsat vil præge debatten i 2025 og debatterer, om man som investor bør geare op eller ned for AI-relaterede investeringer. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Bent Dalager, Head of Innovation & NewTech fra KPMG, Peter Garnry, investor og fast finanskommentator i Millionærklubben og Henrik Karlsen, CEO og investeringschef hos Horizon3. I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner