Henter kommentarer

Genmab-analytiker: Det kan forklare Janssens Darzalex-beslutning


Her ses cellekultivering hos Genmab
Her ses cellekultivering hos Genmab Foto: GENMAB
Vis mere

Genmabs partner Janssen holder fast i prisen på kræftmidlet Darzalex, selv om midlet til behandling af knoglemarvskræft netop er godkendt i USA i en subkutan udgave, der er væsentligt mere bekvem for patienten.

Det fremgår af et email-svar fra Janssens presseafdeling til Ritzau Finans.

Netop prisen på den nye version af Darzalex har været et emne på den seneste telekonference i forbindelse med Genmabs regnskab, hvor en analytiker spurgte til, om prisen kunne sættes højere på grund af midlets fordele.

Den nye version, der har fået tilnavnet Faspro, reducerer nemlig behandlingstiden fra timer til få minutter, da Darzalex Faspro kan sprøjtes ind lige under huden. Den ældre udgave tages derimod intravenøst via drop med en behandlingstid på omkring tre en halv time.

Læs også: Aktieanalytiker: Aktien bør helt sikkert ligge i dit depot

Men Janssen har ud fra en gennemsnitsbetragtning fastsat prisen på Darzalex Faspro på samme niveau som den oprindelige version af Darzalex.

- Det giver god mening at sætte prisen på linje med den intravenøse version. Det er rigtigt, at der har været spekuleret i en højere pris, men på den anden side, så kan en pris på linje med den ældre version være attraktiv for betalerne og øge patientoptaget, vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans.

Prisen på den ældre version af Darzalex varierede fra patient til patient, da doseringen afhang af patientens vægt. Doseringen af den nye Faspro er derimod den samme for alle patienter, og for at lanceringen skal ske til sammenlignelige priser, er prisen på Faspro fastsat ud fra gennemsnitsvægten på de amerikanske patienter på 85 kg, oplyser Janssen.

Derved bliver den gennemsnitlige behandlingspris den samme for de to versioner.

Læs også: Ekspert sætter ord på købspotentiale: Det her tror vi stærkt på

Den gennemsnitlige behandlingspris på én injektion af Faspro er fastsat til 7574 dollar.

Den vægtede gennemsnitsomkostning på Darzalex Faspro bliver dermed 159.054 - 174.202 dollar, eller omkring 1,1-1,2 mio. kr., for det første års behandling alt afhængig af valg af behandlingsregime.

Herefter falder behandlingsprisen til 98.462 dollar om året i hvert af årene derefter.

Med prisfastsættelsen venter Janssen, at langt hovedparten af de amerikanske patienter ikke skal have ekstra penge op af lommen for at betale for Darzalex Faspro frem for den intravenøse version.

Janssen skriver desuden, at prisen er på linje med andre midler mod knoglemarvskræft i det første års behandling, hvorefter prisen er lavere i de efterfølgende år.

Læs også: Aktieanalytiker: Disse to aktier er spændende

Læs også: Forventer tocifret vækstrater trods krise - produkterne findes overalt i vores hverdag

/ritzau/FINANS