Henter kommentarer

Genmab skuffer på indtjeningen

Genmab A/S hovedsæde på Kalvebod Brygge i København, Danmark, tirsdag den 31. januar 2023. Genmab A/S er et dansk-amerikansk biotekfirma der udvikler fuldt humane, monoklonale antistoffer mod kræft, ledbetændelse og flere andre livstruende og invaliderende sygdomme.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Genmab A/S hovedsæde på Kalvebod Brygge i København, Danmark, tirsdag den 31. januar 2023. Genmab A/S er et dansk-amerikansk biotekfirma der udvikler fuldt humane, monoklonale antistoffer mod kræft, ledbetændelse og flere andre livstruende og invaliderende sygdomme.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Genmab overgår analytikernes forventning til omsætningen, men indtjeningen skuffer.

Det står klart, efter at biotekselskabet har præsenteret sit regnskab efter børsens lukketid onsdag eftermiddag.

Genmab lander en omsætning på 2854 mio. kr. mod analytikernes forventning om 2804 mio kr.

Anderledes ser det dog ud når det kommer til driftsresultatet målt på ebit, hvor analytikerne havde forventet 574 mio kr. Her kunne Genmab 'kun' præsentere et resultat på 437 mio. kr.

Resultatet efter skat lander på 226 mio. kr. mod analytikernes forventning om 486 mio. kr. viser tal fra Bloomberg.

Genmab fastholder dog sine forventninger til årets resultat.

Genmab er et dansk biotekselskab, som har specialiseret sig indenfor antistoffer, der kan behandle kræft. Selskabets flagskib er kræftmedicinen Darzalex, som udvikles sammen med partneren Janssen.

De to selskaber er endt i totterne på hinanden, og Janssen og Genmab er parter i en retssag, fordi selskaberne er uenige om blandt andet, hvor lang tid Janssen skal betale Genmab for produktet.

Kigger man fremad, så forventer Genmab en omsætning i år 2023 på mellem 14.600 til 16.100 millioner kroner.