Henter kommentarer

Genmab vokser markant – klar til stort opkøb

Foto: Genmab-PR Lars Møller
Vis mere

Det danske biotekselskab Genmab vokser og gør nu klar at købe den hollandske konkurrent Merus. 

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra det danske selskab, der forsker i kræftmedicin.

I årets første ni måneder øgede Genmab salget med 21 pct. til 2,66 mia. dollar – omkring 18,5 mia. kr. 

Fremgangen skyldes især stigende indtægter fra kræftmidlet darzalex, som Genmab har udviklet sammen med Johnson & Johnson, samt fra kesimpta, der sælges af Novartis.

Genmab tjente 1,01 mia. dollar på driften mod 662 mio. dollar året før. 

Udgifterne voksede med 8 pct. til 1,66 mia. dollar, fordi selskabet investerer mere i nye lægemidler og deler overskud med AbbVie på salget af kræftmidlet epkinly.