Med under to uger igen tilbage af Millionærklubbens Aktiespil gælder det om at smide forsigtigheden væk. 

Det mener Joakim Brüchmann, stifter og direktør i Pluto Markets, som understreger at spillerne skal spille på risikoen, og udnytte store kursudsving.

»Spillet er jo faktisk det omvendte af at investere, fordi man skal maksimere sine udsving. Det gælder om at gå over i alt det, der lugter af Get rich or die trying.«

Du kan tilmelde dig Millionærklubbens Aktiespil her. 

Vil man hente spillets mange præmier, kræver det ekstraordinære afkast. Den bedste vej dertil er, ifølge Joakim Brüchmann, at ramme markedets mest uforudsigelige aktier med de største kursudsving. 

Han peger han på tre konkrete jagtmarker: Krypto, kunstig intelligens og de selskaber, der i oktober fremlægger regnskab. 

Med få uger indtil spillets slutdato den 31. oktober, anbefaler han en særlig tilgang til den igangværende regnskabssæson. Her handler det om at placere sine penge op til selskabernes regnskabsfremlæggelser for at fange bevægelserne i markedet:

»Hvis man vil maksimere sine kursudsving, er det fuldstændig oplagt at hoppe rundt imellem dem, der snart fremlægger regnskab.« 

Han peger blandt andet på de store amerikanske banker som Goldman Sachs, Citigroup, Wells Fargo og Morgan Stanley, der alle kommer med regnskab i løbet af oktober.

»På den ene side er markedsmiljøet for de her banker fænomenale. Aktierne performer godt, der er mange børsnoteringer, opkøb og sammensmeltning af virksomheder. Men på den anden side er renterne stigende og det udgør et problem for bankerne,« siger han og tilføjer: 

»Og det er i virkeligheden det, man vil have i et aktiespil: Usikkerhed, som skaber kursudsving.«

Også kryptoaktier indgår i Joakim Brüchmanns vinderstrategi.

Selvom udvalget af kryptoaktier i aktiespillet er begrænset til de største amerikanske selskaber, fremhæver Joakim Brüchmann aktier som Robinhood og Strategy Inc., som han også har i sin spilportefølje. 

Du kan se hele hans portefølje her.

»Min tese er, at Trump er ved at smadre tilliden til dollaren og underminere det monetære system, hvilket er et godt scenarie for krypto og guld.«

Det sidste led i hans treenighed er de populære AI-aktier. 

Han peger nemlig også på AI-sektoren som den helt store motor for afkast i det brede marked.

»Kigger man på S&P 500-indekset, er omkring 84 pct. af aktierne faldet fra deres seneste top. Men indekset sætter alligevel rekordniveauer, fordi AI-aktier har performet så stærkt,« siger Joakim Brüchmann

Du kan stadig nå at dyste med om de attraktive præmier, som blandt andet inkluderer 250.000 kr., til førstepladsen, og flotte ugepræmier der uddeles hver uge til spilleren med det højeste ugentlige afkast. 

Du kan se hele præmieoversigten her.