Den franske bilgigant Renault tager nu skridtet ind i forsvarssektoren gennem et nyt samarbejde om udvikling af militære droner.
Renault har indgået et partnerskab med Turgis Gaillard, og projektet overvåges af Frankrigs forsvarsmaterielmyndighed. Målet er at styrke den franske droneindustri, skriver Reuters.
Renault oplyser, at de blev kontaktet af det franske forsvarsministerium på grund af deres industrielle og tekniske ekspertise.
Selvom der har været spekulationer i franske medier om masseproduktion af droner på Renaults fabrikker, med op til 600 enheder om måneden, er disse oplysninger ikke blevet bekræftet.
Renault understreger dog, at »kerneforretningen fortsat er bilindustrien«.
Del:
