Den amerikanske bilgigant Ford Motor har annonceret, at de tilbagekalder over 300.000 af sine elbiler, hvor 120.000 af dem er solgt på markeder uden for USA.
Alle tilbagekaldte biler er af modellen Mustang Mach-E, skriver CBS News.
Tilbagekaldelsen skyldes, at der er sket en fejl i bilernes døre.
Fejlen kan betyde, at børn og andre, der ikke kan finde ud af at låse døren op inde fra, kan blive låst inde i bilen, hvis batteriniveauet er for lavt.
Det er udgaven af SUV-modellen fra 2021 til 2025, som bliver tilbageholdt.
En talsmand fra Ford har meddelt til mediet, at de ikke har modtaget meldinger om personskader som følge af fejlen.
Han uddyber, at de vil forsøge at rette fejlen med en softwareopdatering.
Del:

