Global aktiefest preller af herhjemme: C25-indekset blev mindre værd


Mens der mandag var aktiefest flere steder i verden, var stemningen noget anderledes herhjemme, hvor det ledende indeks dykkede.
Således endte C25-indekset i et fald på 0,5 pct.
Den gode stemning på de globale markeder skyldes flere meldinger om, at Iran og USA fredag underskriver en fredsaftale.
Philip Jagd, der er aktiechef hos Sampension, har også bemærket den sure stemning blandt de danske aktier mandag.
»Begejstringen har mildest talt været til at overse på det danske marked, som har haltet efter andre markeder mandag,« siger han.
Det er dog ikke overraskende, mener aktiechefen:
»For C25-indekset er præget af defensive selskaber, og det er ikke dem, som investorerne søger mod på en dag som i dag. De køber derimod op i de såkaldt cykliske konjunkturfølsomme - aktier, som står til at nyde godt af, at væksten løftes, og renterne dykker som følge af udsigten til lavere oliepriser fremadrettet,« siger han.
Blandt de danske eliteaktier, der klarede sig bedst, finder man blandt andet FLSmidth, der lukkede i en stigning på 4,9 pct. og Zealand Pharma, der blev sendt op med 3,5 pct.
Omvendt faldt Mærsk-aktierne markant tilbage, og B-aktien endte med at lukke 6,8 pct. lavere.
Det er udsigten til, at fragtraterne kan blive lavere, der tynger aktien, skriver Marketwire.
Hvordan samtlige C25-aktier klarede sig mandag, kan du blive klogere på her.
Læs også: Analytikerne ser stort potentiale i kendt gaming-aktie
Læs også: AGF styrker økonomien: Kurs mod markant mindre underskud end frygtet
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer