GN-aktien har lagt sig i føring i fredagens børsåbning.

Aktien i høreapparatsproducenten GN Store Nord stiger med over 9 pct. fredag morgen.

Det kan skyldes, at aktien laver et comeback efter kraftige fald den seneste tid, påpeger investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

Investeringsøkonomen har også en anden mulig forklaring.

»Måske er der nogen, som dækker kortsolgte positioner inden weekenden,« skriver Per Hansen i en kommentar.

Du kan læse mere om kortsolgte aktier, som også kaldes shorting i Euroinvestors aktieordbog.

Opkøbsinteressen i selskabet kan måske også være en del af forklaringen, vurderer investeringsøkonomen.

»Det er stadig sandsynligt, at der kan komme et bud – ikke mindst fra Demant,« skriver Per Hansen.

Tirsdag annoncerede GN Store Nord, at man dropper den foreslået kapitaludvidelse på op til 7 mia. kr., fordi man ikke kunne få den nødvendige opbakning blandt aktionærerne.

GN Store Nord har været i store gældsproblemer det seneste år, hvor aktien også er faldet med over 50 pct.

Læs også: 9 mulige aktieguldfugle: 'Det her er vores favoritaktier'

Læs også: Nordnet: Derfor stiger aktierne