GN nedjusterer i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal forventningerne til hele 2022, så der nu ventes en organisk vækst på 0-5 pct. i headset-divisionen GN Audio.
Det viser det fremrykkede regnskab for andet kvartal onsdag aften.
Her ventes der desuden nu en EBITA-margin på 17-18 pct.
Tidligere ventede GN Audio en organisk vækst på "over" 5 pct. og en EBITA-margin på cirka 20 pct.
Læs også: GN nedjusterer - få overblikket her
For GN Hearing ventes der nu en organisk vækst på 5-8 pct. mod tidligere ventet 5-10 pct., men forventningerne om en EBITA-margin på cirka 14 pct. fastholdes.
Analytikerne havde inden regnskabet ventet en organisk vækst på 6,2 pct. i GN Hearing i 2022 og en vækst på 3,7 pct. i GN Audio, viser estimater indsamlet af GN selv inden regnskabet.
Konsensus for den justerede EBITA-margin i GN Hearing var før regnskabet 9,1 pct., mens analytikerne på forhånd sigtede efter en justeret EBITA-margin på 18,9 pct. i GN Audio i år. For GN Audio omfatter den justerede margin blandt andet opkøbet af Steelseries.
Samlet venter GN Store Nord nu en vækst i den justerede indtjening per aktie på minus 10 til 0 pct. mod tidligere ventet mere end 10 pct.
Revision af prognoserne sker ifølge GN for at afspejle forbrugernes stemning:
- Betydelig reduktion af SteelSeries-prognosen, reduktion af GN Audios organiske omsætningsvækst-prognose drevet af forbrugernes forretningsstemning, revision af GN Audios justerede EBITA-margin primært drevet af valuta samt at GN-hearing bekræfter den nederste ende af prognoseintervallet.
Læs også: Apple klar med datoen for iPhone-lancering
.\˙ MarketWire