Den danske høreapparatskæmpe GN Store Nord opjusterer forventningerne til årets gang.

Det meddeler selskabet onsdag aften i forbindelse med regnskabstal for første kvartal.

Konkret hæver GN Store Nord forventningerne til den organiske vækst med et procentpoint, så den nu ventes at lande et sted mellem -5 procent til 7 procent.

Læs også: Lau Svenssen: 3 langsigtede aktier i stedet for Novo-aktien

Tidligere var målet for den organiske vækst et sted mellem -6 og 6 procent.

GN Store Nord var en af de dårligste aktier i det danske eliteindeks, C25, sidste år. Og selskabet har også været i søgelyset i år, fordi selskabet planlagde en kapitalrejsning for 7 milliarder kroner.

Kapitaludvidelsen blev dog i 11. time annulleret, fordi selskabets investorer ikke bakkede op om tiltaget.

Læs også: Investeringslegende fortryder: Jeg skulle have købt disse 2 aktier

GN Store Nord oplyser i kvartalsregnskabet onsdag aften, at de på kort sigt vil fremlægge en ny finansieringsplan, der kan sikre selskabets gæld i 2024 og 2025.

Høreapparatsproducenten slæber rundt på en milliardgæld efter, at de opkøbte headset-selskabet Steelseries i efteråret 2021.

GN Store Nord har i årets første kvartal omsat for 1.560 mio. kr., og driftsresultatet, EBITA, lander på 154 mio. kr.