Er du kunde hos Radius?
Så er der en særdeles god nyhed til dig.
Radius sænker nemlig prisen for alle sine elkunder i hovedstaden, Nordsjælland og dele af Midtsjælland.
Og det er ikke småpenge, du kommer til at spare.
Bor du i lejlighed, vil du ifølge Radius opleve et prisfald på strømmen på otte procent, mens elregningen vil blive omkring syv procent billigere, hvis du bor i parcelhus. Det skriver Radius i en pressemeddelelse.
»Jeg bliver glad hver eneste gang, vi kan sænke priserne. Det er godt for kundernes pengepung, og samtidig er det et udtryk for, at der er kommet mere normale tilstande på energimarkedet, hvor de enorme prisudsving og høje priser fra energikrisen igen er forsvundet,« lyder det fra funktionschef i Radius, Cäthe Bay-Smidt.
Prisnedsættelsen træder i kraft 1. august og skyldes, at prisen for transport af strøm til boligen eller virksomheden igen Sænkes.
Både tarifferne og privatkundernes abonnement til netselskabet, bliver sat ned den 1. august.
Til den tid bliver tarifferne næsten 40 procent lavere, end da prisen toppede under energikrisen i starten af 2023.
»Med tarifnedsættelsen kommer vi på niveau med før energikrisen,« siger Radius’ funktionschef, Cäthe Bay-Smidt.
Artiklen er oprindelig udgivet af B.T.



Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver
