Her er dagens væsentligste nyheder fra de danske finansmedier.
Tørkeramt knudepunkt tvinger Mærsk ud i togfragt
Mærsk vil bruge tog til at fragte sit gods, fordi tørke har skabt problemer med lav vandstand i Panama-kanalen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Panama-kanalen er et af verdenshandlens knudepunkter, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet. For rederiet fungerer det som handelsrute mellem USA's østkyst og Australien og New Zealand.
Passagen gennem kanalens sluser har i en længere periode været forsinket på grund af tørke.
Læs mere her.
Kendt selskab dømt: Ansatte sendte kakerlakker og edderkopper til par
Det koster nu deres selskab en millionbøde, fordi myndighederne har fundet det bevist, at selskabet bar et ansvar i den opsigtsvækkende og skræmmende sag om chikane. Det skriver flere internationale medier -herunder The Guardian og Business Insider.
I den skelsættende sag, der har ehandelsselskabet eBay i centrum, har eBay accepteret at betale en bøde på 20 mio. kr.
Sagen omhandler en systematisk chikanekampagne orkestreret af eBay-medarbejdere mod et par fra Massachusetts i USA.
Den chokerende sag begyndte ifølge i 2019, hvor parret Ina og David Steiner blev mål for en række skræmmende og bizarre hændelser.
Læs mere her.
Stort finanshus anbefaler at købe dansk bankaktie
Danske Bank-aktien får løftet kursmålet til 220 kr. fra 212 kr. hos DNB Markets, der har regnet sig frem til nye og højere estimater for storbankens indtjening i 2024 og 2025.
Estimatet for indtjeningen per aktie for de to år er løftet med omkring 3 pct. drevet af højere nettorenteindtægter, og med en kurs i forhold til indtjeningen, P/E, på cirka 7,2 fortsætter DNB med at se værdisætningen af aktien som attraktiv.
Derfor gentages anbefalingen "køb", fremgår det af en analyseopdatering.
Læs mere her.
Markedstendenser
Torsdag var der store kursbevægelser i begge retninger på tværs af aktivklasser på finansmarkedet. Dagen startede med højere renter og faldende aktier, da amerikansk inflationstal overraskede på opsiden, og reducerede forventningerne omkring rentenedsættelser fra den amerikanske forbundsbank (Fed).
Økonomisk data som indikerede at der er færre amerikanere på arbejdsløshedsunderstøttelse forstærkede denne bevægelse.
Fredag er en forholdsvis stille dag på nøgletalsfronten. Vi vil fokusere på producentpriser fra USA, som giver en indikation om, hvorvidt Fed’s fortrukne inflationsmål – PCE inflation – vil fortsatte med at vise disinflation i december.
Dagens tal og begivenheder
Delta Air Lines - Q4
Citigroup - Q4
JP Morgan Chase & Co - Q4
Wells Fargo & Co - Q4
ECB møde - Eurozonen
Inflation - Kina