Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.
Friske tal fra Tryg lander en smule lavere end ventet
Tryg kan torsdag morgen løfte sløret for friske nøgletal, der lige er en tand dårligere end ventet af analytikerne.
Det afslører den danske forsikringskæmpes netop offentliggjorte årsregnskab for 2024.
Nettoresultatet for året lander på 4.816 mio. kr., hvilket er lavere end de ventede 5.057 mio. kr. Dog er det markant højere end i 2023, hvor bundlinjen landede på 3.851 mio. kr.
Læs mere her.
Udbytte på vej fra C25-kæmpe: Så stort bliver det
Der er penge i form af udbytte på vej til aktionærerne i det danske forsikringsselskab Tryg.
Det står klart, efter C25-kæmpen har præsenteret årsregnskab for 2024 torsdag morgen.
Her fremgår det, at Tryg vil udbetale et udbytte på 1,95 kr. per aktie til aktionærerne. Det er en smule mere end samme periode sidste år, hvor beløbet lød på 1,85 kr. per aktie.
Læs mere her.
Dansk forvalter om sin største aktie: 'Man kan ikke komme udenom den'
Man kan ikke komme udenom den største aktie i den danske forvalter Peter Rudebeck Martensens portefølje, hvis man ønsker eksponering mod udviklingen indenfor kunstig intelligens (AI).
Sådan lyder det fra forvalteren, der står bag investeringsforeningen Peruma Invest, hvor han investerer i 30-50 globale selskaber med det klare mål at slå det globale aktiemarked. Aktierne udvælges ud fra nøgletalsanalyse og markedstrends, så der opnås en blanding af value- og momentumaktier.
Hvilken aktie fylder mest i porteføljen?
»Det er Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC), der fylder 9 pct. af porteføljen,« lyder det fra Peter Rudebeck Martensen.
Læs mere her.
Topchef om amerikanske aktier: De er oppustede
De amerikanske aktiekurser er oppustede. Det mener Jamie Dimon, der er topchef i USAs største bank JP Morgan.
Således anseer han de amerikanske aktier for at være overvurdedede, fortalte han onsdag på World Econic Forum i Davos i Schweiz, skriver Marketwire på baggrund af CNBC.
Det amerikanske S&P 500-indeks steg mere end 23 pct. i 2024 og over 24 pct. i 2023, og i gårsdagens handel var indekset altså tæt på at ramme et nyt rekordniveau.
Læs mere her.
Markedstendenser:
Futures for det tyske DAX-indeks indikerer torsdag morgen en flad åbning med et lille fald på 0,03 pct.
»I dag kommer der danske forbrugertillidstal. Forbrugertilliden belyser danskernes syn og forventninger til deres egen og Danmarks økonomi. Forbrugertillidsindikatoren faldt i december til minus13,1, hvilket var det laveste niveau i 2024. Den danske forbrugertillid i januar forventes at være påvirket af de seneste geopolitiske spændinger og usikkerhed.« Det skriver Nordea i en morgenrapport.
