Der er nu godt nyt til de flere end en million danskere, som pendler til arbejde. 

Kørselsfradraget for 2026 er nemlig blevet forhøjet, og fra i dag kan man justere eller opdatere sin forskudsopgørelse. Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Med forhøjelsen af kørselsfradraget hæves den almindelige sats med 89 øre pr. km. op til 120 kørte km. Satsen for mere end 120 kørte km hæves med 45 øre. 

Pendlere fra landets yderkommuner får hævet satsen for kørselsfradrag med 98 øre.

Borgere, der allerede har indtastet deres forventede kørsel for 2026, skal ind på forskudsopgørelsen og opdatere sine oplysninger, for at de forhøjede satser slår igennem.

Det forhøjede kørselsfradrag gælder med tilbagevirkende kraft for hele 2026.