Henter kommentarer

Google-aktien er hamret op – det mener analytikerne om potentialet nu

Foto: ROMAN PILIPEY
Vis mere

I løbet af de sidste 12 måneder er Alphabet-aktien steget næsten 82 pct. Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?

Hvis nogen skulle være i tvivl, så taler vi om moderselskabet bag den verdenskendte søgemaskine Google. Den amerikanske teknologigigant står dog også bag verdens mest udbredte styresystem til mobiltelefoner, Android, e-mailsystemet Gmail, internetbrowseren Chrome, streamingkæmpen YouTube, landkort-løsningen Google Maps og Waymo, der forsøger at udvikle selvkørende biler.

Vi taler om verdens 5. største selskab, som er placeret i den del af aktiemarkedet, der hører til 'Kommunikationsservice'. Selskabet har en markedsværdi på cirka 1400 mia. dollar og næsten 140.000 ansatte.

Kursstigningen gør det relevant at se på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Alphabet-aktien. Her finder man en lang række af købsanbefalinger.

Der er ifølge Bloomberg 46 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har hele 44 en købsanbefaling, mens 2 analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på knap 11 pct.

De vurderer, at Alphabet-aktien kan bevæge sig imod 3186 dollar.

Den, der er mest positiv over for Alphabet-aktien, er finanshuset Susquehanna Financial Group, der har en købsanbefaling og et kursmål på 3600 dollar. Et lignende synspunkt finder man hos børshuset Wedbush, der har en købsanbefaling samt et kursmål på 3424 dollar.

I den modsatte ende af skalaen finder man blandt andre storbanken Morgan Stanley, der har en købsanbefaling og et kursmål på 3000 dollar.

Alphabet har en forventet P/E-værdi på 28. Det er et tal, der dækker over, hvad du som investor reelt skal betale for en krones overskud efter skat, hvis man køber aktien.

Læs også: Myndigheder forbereder konkurrencesag mod Google

Læs også: Google-aktien er hamret i vejret: 'Det har været en af vores bedste aktier'