Tiltagende udfordringer med forsyningskæderne kan føre til, at der ikke vil kunne blive opstillet al den vindkapacitet til havs i slutningen af dette årti, som mange lande ellers forudsætter i deres mål for den grønne omstilling.

- Spørgsmålet for alle på markedet er, hvordan forsyningskæden kan vokse hurtigt nok til at være i stand til at levere, især frem mod 2028/29/30.

Sådan lyder analysen fra Catrin Jung, direktør for det svenske energiselskab Vattenfalls offshore-forretning, over for Recharge News.

- Alle lande, der nu vil øge deres ambitioner frem til præcis år 2030, gør højst sandsynligt ikke sig selv en tjeneste, for forsyningen bliver ret dyr hen mod disse år – så bliver omkostningerne til grøn strøm også dyrere, siger hun.

Hun peger samtidig på, at en række lande nu indfører bøder for forsinkelse af projekterne, og det vil forringe risikoprofilen hos projektudviklerne.

.\˙ MarketWire