Henter kommentarer

Grønne aktier banket tilbage til Trump-æraen

Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Den ubønhørlige nedtur i grønne aktier fra hele verden har nu banket den populære investeringsfond Ishares Global Clean Energy tilbage til niveauet fra tiden lige inden Donald Trump tabte præsidentvalget til Joe Biden i slutningen af november 2020.

Global Clean Energy er en børsnoteret fond, også kaldet ETF, der følger udviklingen i 78 forskellige aktier inden for grøn energi. Danske Ørsted og Vestas er blandt de tungeste investeringer i fonden og udgør til sammen godt 12 pct. af fondens værdi.

Hele feltet af grønne aktier havde generelt et forrygende 2020, og da det i november samme år stod klart, at Trump og hans klimakritiske præsidentperiode lakkede mod enden, fossede det ind med friske penge. Ishares Global Clean Energy. Fra november 2020 tog det kun to måneder for Global Clean Energy at stige yderligere 64 pct.

Joe Biden lagde fra land med helt nye toner i forhold til en bæredygtig omstilling af verdens største økonomi væk fra fossile brændstoffer.

Og nu er hele den optur annulleret.

I Danmark er Ørsted på et år faldet 37 pct., mens Vestas er nede med 32 pct. Siden toppen i januar 2021 er Ishares Global Clean Energy faldet 38 pct.