Godmorgen og velkommen til dit finansielle overblik denne onsdag morgen.

Investorerne fortsætter med at sende aktierne op, når man kigger på de globale markeder.

Den gode stemning skyldes, at investorerne er blevet mere positive omkring, hvorvidt der kommer en rentenedsættelse i december, skriver finansmediet Bloomberg. 

Tirsdag kom der svage tal for forbrugertilliden i USA. De viste den største nedgang siden april og samtidig steg salget i detailhandlen moderat i september, hvilket indikerer en afkøling af den stærke efterspørgsel i landet, ifølge mediet. 

Medlemmet af den amerikanske centralbank, Stephen Miran, som er kendt for at tale meget for rentenedsættelser i USA, har ligeledes været ude at cementere hans holdning med en udmelding om, at han mener, at renteniveauet skal være markant lavere i landet.

Dagen i dag kommer også til at byde på regnskab fra stenuldskæmpen Rockwool, der dog har været ude med en række hovedtal og en nedjustering i starten af november. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Analytiker om mulig fred i Ukraine: Ser muligheder blandt disse aktier

Vi starter dagens finansielle overblik i Asien, hvor investorerne sender aktierne i vejret.

Japanske aktier hopper op med 1,7 pct., når man kigger på det ledende indeks i landet, Nikkei.

Kinesiske aktier stiger med 0,5 pct., når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong, hvor flere store kinesiske selskaber er børsnoteret. 

Hjemme i Europa er der også god stemning her til morgen. Europæiske aktier står til at stige med 0,6 pct., når man kigger på futures for Stoxx 50-indekset.

I USA står amerikanske aktier også til at stige. De ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq står til at handle op med mellem 0,2 og 0,3 pct., når handlen skydes i gang i eftermiddag. 

Læs også: Medier melder at Ukraine accepterer fredsplan: Økonom mener du skal holde øje med denne danske aktie

Olieprisen stiger med 0,4 pct. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster 58,2 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 62,7 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen stiger med 0,5 pct. Guld handles således til en pris på 4.165 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin falder tilbage med 0,2 pct., når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 87.399 dollar.

Læs også: Økonom om store udsving i dansk aktie: Der bliver leget kispus

Læs også: Storbank opjusterer europæiske aktier: Disse lommer af aktiemarkedet er især spændende

Millionærklubben

Med nogle af årets vigtigste forbrugsfester lige om hjørnet, fristes du måske til at købe aktier i smykkeselskabet Pandora. Men hvad er egentlig udslagsgivende for selskabets succes, og hvilke parametre bør du holde øje med, når du skal vurdere selskabet? Millionærklubben har inviteret to erfarne, men modsatrettede investorer i studiet: Lau Svenssen, der ikke kunne drømme om at købe aktier i selskabet og Helge Larsen, der mener, mange underkender Pandoras stærke brandingstrategier. Hør, om de kan nå frem til nogenlunde enighed, eller om de skubber hinanden endnu længere væk, når Millionærklubben dykker ned i aktien. I studiet debatteres også Novo Nordisk-aktiens seneste nedtur, og panelet ser desuden på dagens regnskab fra køkkenproducenten TCM. Vært: Bodil Johanne Gantzel