Guldprisen har i 2026 været gennem en markant rutsjetur. Efter en eksplosiv start med en stigning på 30 pct. er det ædle metal efterfølgende faldet tilbage med 17 pct. fra toppen.

Det store fald skyledes et akut behov for kontanter hos store investorer og centralbanker. Når markederne rammes af chok, som krigen i Iran, bliver guld solgt fra for at dække tab andre steder eller forsvare nationale valutaer, forklarer chefstrateg i Danske Bank, Frank Øland Hansen. 

»Den forklaring der er, at man også bruger guldet lidt populært sagt som en hæveautomat. At det er et sted, hvor man lige kan få noget likviditet,« lyder det fra ham i tirsdagens udgave af Millionærklubben. 

Selvom guldprisen kan opleve kortvarige dyk, som det sås i starten af konflikten i Mellemøsten, ændrer det ikke på chefstrategens positive syn på metallet over en længere horisont. 

Han fremhæver det begrænsede udbud, der kun vokser med 1,5-2 pct. årligt, mens efterspørgslen fra især Indien og centralbanker i en usikker verden fortsætter med at stige.

For den private investor handler guld ikke om hurtig spekulation, men om stabilitet. Ved at have en mindre del af formuen placeret i guld, skaber man et værn mod inflation og uforudsigelige markedsbevægelser, selvom 'hæveautomaten' til tider trækker prisen ned på kort sigt, forklarer Frank Øland Hansen.

Hvor stor en del chefstrategen mener, at guldet skal fylde i porteføljen, og om der er grund til at rykke rundt i porteføljen på grund af krigen i Iran, kan du høre i tirsdagens udgave af Millionærklubben nedenfor:

Millionærklubben

Det spidser til i Mellemøsten, hvor der nu er få timer til, at der skal lande en fredsaftale mellem Iran og USA. Ellers er USA og præsident Trump klar til at eskalere krigen markant og bombe løs på kritisk infrastruktur. Hvordan positionerer investorerne sig til sådan et scenarie? Og er der grund til at rykke rundt i porteføljen? Det diskuterer Millionærklubben denne tirsdag sammen med chefanalytiker i Svenssen & Tudborg Lau Svenssen og chefstrateg i Danske Bank Frank Øland Hansen. Vært: Adam Geil 

Læs også: Storbank er vild med dansk selskab: 'Særdeles attraktiv købspris'

Læs også: Analytiker: Derfor er Eli Lillys vægttabspille bedre end Novo Nordisks

Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer