Guldprisen har mandag ramt et nyt rekordniveau.
Således er guldprisen nu brudt gennem 4.600 dollar pr. ounce.
Mere nøjagtigt skal man af med 4.617 dollar pr. ounce guld lige nu.
Også prisen på sølv er steget markant mandag, hvor fremgangen lyder på mere end 4 pct.
Dermed har også sølvprisen sat rekord.
- At priserne på guld og sølv bliver ved med at skyde i vejret til nye højder, er ikke mindst et udtryk for stigende nervøsitet blandt investorerne, der som følge søger ly i ædelmetaller, lyder det fra Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.
Alene i år er sølvprisen steget mere end 17 pct., mens guldprisen er steget lidt over 6 pct.
Del:
