Prisen på guld er steget markant det seneste års tid, og det har fået investorerne til at investere i det glimtende metal.
Men i denne uge har guldprisen haft det hårdt - faktisk er guldprisen faldet med næsten 7 pct. denne uge, skriver Bloomberg.
Dermed er det glimtende metal på vej mod sin værste uge siden 2020. Faldet sker blandt andet fordi konflikten i Mellemøsten får investorerne til at tvivle på rentenedsættelser i USA. Hvis renten forbliver 'højere' end investorerne havde antaget kan det tale imod guldet, da guld ikke betaler rente.
- Køb ikke op i faldet – der er alt for meget volatilitet, lyder det fra Robert Gottlieb, der tidligere har handlet ædelmetaller hos JPMorgan Chase & Co. og nu er uafhængig markedsanalytiker til Bloomberg.
- Indtil volatiliteten begynder at falde, og priserne begynder at konsolidere sig, kan der komme mere salgspres, tilføjede han.

